På Nordfynsskolen tror vi på potentialet i alle børn. Vi søger i alt 3 pædagoger til tre forskellige tilbud. Så er du en der brænder for at udvikle både børnene og tilbuddet – og har virkelig meget lyst til at blive en af os? Så læs mere her.
De ledige stillinger i Nordfynsskolen er på følgende tre tilbud:
-
En stilling i Nordlyset 6-17 år hvor målgruppen er børn/ unge med vidtgående læringsvanskeligheder
-
En stilling i Hjadstrup hvor målgruppen er børn/unge med socio/emotionelle udfordringer
- En stilling i Nordstjernen hvor målgruppen er børn med autismespektrum forstyrrelser eller lignende udfordringer
Nordfynsskolen er en nystartet specialskole/tilbud bestående af både specialbørnehave og specialskoleafdelinger. Vi har i øjeblikket 9 specialtilbud fordelt rundt i kommunen.
På Nordfynsskolen tror vi på, at vi gennem en helhedsorienteret indsats kan dyrke og udvikle børns ressourcer og potentialer. Det pædagogiske og didaktiske fundament står på 4 politisk vedtagne søjler; mentalisering, low arousal, positiv psykologi og neuroaffektiv udviklingspsykologi.
Vores pædagogiske tænkning og læringsmiljø er båret af værdier som ordentlighed, troværdighed, synlighed, åbenhed og nysgerrighed. Vi tror på, at alle børn gør det bedste de kan; både fagligt og socialt.
Hverdagen på alle afdelinger er rammesat med høj grad af visuel struktur, forudsigelighed, variation i undervisningen samt individuelt tilrettelagte skemaer. Vi arbejder målrettet for at opnå følelsen af succes og mestring hos alle børn og arbejder med trivsel som forudsætning for læring.
Vi vægter det gode forældresamarbejde højt, da vi ser forældrene som den vigtigste ressource i børnenes liv og udvikling.
Vi søger pædagoger, som har lyst til at arbejde med dejlige børn/ unge, der har brug for særlige voksne for at udvikle sig og trives. Du vil skulle indgå i et klasseteam og vil få timer i både skoledel som fritidsdel. Som pædagog hos os, skal du være fleksibel og kunne understøtte undervisningen og også varetage SFO tiden med morgenåbning og eftermiddags-aktiviteter, som er tilrettelagt ud fra det enkelte barns nærmeste udviklingszone.
- Du er specialpædagogisk uddannet og har viden og/ eller erfaring fra specialområdet.
- Du er positiv, tydelig og anerkendende i sit møde med elever, forældre, kolleger og andre faggrupper.
- Du kan understøtte undervisningen og har kompetence til at udvikle elevernes sociale og faglige færdigheder og tænker børns læring og udvikling på mange måder.
- Du arbejder struktureret og systematisk og kan sætte tydelige rammer og skabe forudsigelighed for elevgruppen.
- Du kan planlægge, udføre og evaluere differentierede pædagogiske aktiviteter inden for barnets nærmeste udviklingszone.
- Du kan arbejde ud fra systemiske grundtanker – se sammenhænge og tage forskellige perspektiver samt ha’ forståelse for sin egen indflydelse på børnene.
- Du kan reflektere over egen praksis og på baggrund heraf udvikle nye pædagogiske tiltag.
- Du kan bevare roen og overblikket i pressede situationer, da vi har elever, som kan reagere både verbalt og fysisk på uforudsigelighed, for høje krav, voksnes usikkerhed og manglende samstemthed.
- Du besidder indlevelsesevne og kan etablere gode relationer til både børn og forældre.
- Du er refleksiv og kan give og modtage konstruktiv feedback.
- Du er god til at kommunikere såvel mundtligt som skriftligt.
- Du har en fleksibel tilgang til opgaveløsningen og har erfaring med og kunne inddrage samt anvende relevante specialpædagogiske metoder og hjælpemidler.
- Du kan arbejde inden for tidsrummet kl. 06.30-17.00.
- Du kan og vil varetage praktisk arbejde – indenfor bl.a. personlig hygiejne.
- Du kan arbejde i dele af skolens ferier.
Vi tilbyder:
- en skøn elevgruppe, der gerne vil ses, støttes og opleve passende krav/forventninger, der bringer dem i udvikling
- medarbejdere der sammen løfter opgaven med at bringe eleverne i trivsel, læring og udvikling, bl.a. gennem et involverende forældre- og tværprofessionelt samarbejde
- en spændende, udviklingsorienteret og dynamisk arbejdsplads med en dygtig og engageret personalegruppe
- en arbejdsplads, som vægter god trivsel blandt medarbejdere, forældre og elever
- en arbejdsplads, hvor godt humør og grin er en del af dagligdagen.
Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingerne er til besættelse med opstart den 1. august 2023.
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst.
Straffe- og børneattest skal indhentes, før ansættelse kan finde sted.
Hvis du vil vide mere
Du er meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Stine Bjergø tlf. 20 41 68 01, konstitueret afdelingsleder Sarah Rosenvang tlf. 51 49 23 04 eller skoleleder Gitte Callesen, tlf. 51 14 72 60. Hvis ikke vi kan tage telefonen, er du velkommen til at sende en SMS, og du vil blive kontaktet.
Du kan læse mere om os på vores nye hjemmeside og der vil du også kunne finde kontaktoplysninger på os.
Forside - Nordfynsskolen (nordfynskommune.dk)
Vi ser frem til at modtage din ansøgning med relevante bilag senest den 30. maj 2023.
Ansættelsessamtaler afholdes løbende i løbet af juni måned.